MQTT - Simonk007/vidensdeling GitHub Wiki

Hvad er MQTT

MQTT (Message Queuing Telemetry Transport) er en standard besked protokol baseret på publish og subscribe. Protokolen bygger oven på TCP/IP: "almindelige" internet kommunikation. MQTT er let, og kræver ikke meget af hverken internetforbindelsen eller enheden der benytter protokollen, hvilket gør den ideel til Arduino.

Et MQTT system består af klienter (i vores tilfælde NodeMCU) og en server, kaldet broker. I dette kursus vil vi benytte os af HiveMQ som broker, da det er let at sætte op og gratis. Alternativt kan man hoste sin egen med eksempeltvis en Rasberry pi. Klienter kan enten sende beskeder til brokeren (publish) eller modtage (subscribe).

Beskeder bliver sendt til topics. Forestil dig et af chatrum, kaldet "hjem". Klient A sender (publisher) rumtemperaturen til chatrummet hvert minut, mens Klient B gerne vil bruge denne information til at jurstere termostaten. Klient B subscriber derfor til "hjem". Brokeren sørger for, at alle beskeder Klient A sender til "hjem" bliver sendt til Klient B.