Wiki A guide to Main Program - PlutoGamerpro/A-Guide-to-the-Main-Program GitHub Wiki
Opgaveoplæg om Hovedforløb og Grundforløb 🌐
Grundlæggende Programmering 💻
Værdityper 📊
Værdityper er en fundamental del af programmering, hvor du angiver den rigtige datatypes størrelse, som passer til dine variabler. De mest almindelige værdityper inkluderer:
int
🧮float
📏char
🔤bool
✅string
📝
Værdityper adskiller sig fra reference-typer, som klasser, hvor variablerne indeholder en reference til objektets placering i hukommelsen.
If-erklæringer 🔍
If-erklæringer (if statements) tillader betinget eksekvering af kode, så en kodeblok kun kører, hvis en betingelse er sand (true). 🛠️
Løkker 🔄
Løkker (loops) tillader gentagelse af kode, indtil en betingelse er opfyldt. De mest almindelige typer:
- For-løkke: Gentager en blok kode et bestemt antal gange. 🔁
- While-løkke: Gentager, så længe en betingelse er sand. ⏳
- Do-while-løkke: Udfører blokken mindst én gang, før betingelsen evalueres. 🚦
- Foreach-løkke: Itererer gennem elementer i en samling. 📚
Access Modifiers 🔒
Access modifiers bestemmer synligheden af felter, metoder og klasser. De vigtigste inkluderer:
- Public: Tilgængelig fra alle steder. 🌍
- Private: Kun tilgængelig i den klasse, den er erklæret i. 🏡
- Protected: Tilgængelig i klassen og nedarvede klasser. 🛡️
- Internal: Tilgængelig fra klasser i samme assembly. 🏢
- Private Internal: Kan tilgås fra klasser inden for den samme assembly. 📦
- Private Protected: Tilgås i klassen og nedarvede klasser inden for samme assembly. 🔐
Brugen af Arrays 📚
Arrays gemmer en samling af elementer af samme type, som tilgås ved indeks. De er nyttige til struktureret databehandling. 🗂️
Debugging-værktøjer 🛠️
Debugging-værktøjer hjælper med at finde og rette fejl. Nogle centrale funktioner inkluderer:
- Breakpoints 🟢
- Variable overvågning 👀
- Trin-for-trin eksekvering ➡️
- Exception handling ❌
Fields og Properties 📦
- Field: Variabel erklæret i klassen. 📄
- Property: Giver kontrolleret adgang til fields. 🔍
Forskellen: Fields er direkte variabler, mens properties giver kontrol over dataadgang. ⚙️
String Interpolation 💬
String interpolation gør det muligt at inkludere variable direkte i tekststrenge, f.eks. Console.WriteLine($"Mit navn er {name}");
. ✨
Objektorienteret Programmering (OOP) 🧩
Instansiering af Objekter
At instansiere et objekt betyder at oprette en konkret forekomst af en klasse. 🆕
Reference-typer
Reference-typer bruges til at ændre originalværdier og kræver brug af ref
i metoder. 🔗
Database Management 📊
Primærnøgle (Primary Key) 🔑
Primærnøgler entydigt identificerer rækker i en tabel. 📋
Fremmednøgle (Foreign Key) 🔗
En fremmednøgle skaber forbindelse mellem tabeller og sikrer referentiel integritet. ⚖️
Relationer mellem Primærnøgle og Fremmednøgle 🌐
De skaber relationer mellem tabeller og muliggør mange-til-en og mange-til-mange relationer. 🔄
Joins 🔗
Joins kombinerer data fra flere tabeller. Typer inkluderer:
- INNER JOIN 🟢
- LEFT JOIN ⬅️
- RIGHT JOIN ➡️
- FULL JOIN 🌐
- CROSS JOIN 🔀
- SELF JOIN 👥
Databaseprogrammering 📋
Værdityper
Angiv den rigtige datatype til variabler for at undgå fejl. ⚠️
SQL-kommandoer 💾
- INSERT INTO ➕
- DELETE FROM ➖
- UPDATE 🔄
Computerteknologi 🖥️
Virtuelle Maskiner / Hyper-V ☁️
Hyper-V muliggør oprettelse og kørsel af virtuelle maskiner. 🖥️
Computerdeler 🖱️
- RAM: Bruges til midlertidig opbevaring af data. ⚡
- CPU: Udfører instruktioner og behandler data. 🧠
- Grafikkort: Behandler grafik og visuelle data. 🎮
- Harddisk: Opbevarer data permanent. 💾
- Motherboard: Forbinder alle hardwarekomponenter. 🔌
Servere 🏢
Servere håndterer netværkstjenester og opbevarer data. 🗄️
Netværk 🌐
Netværk refererer til forbindelser mellem computere og enheder, der muliggør kommunikation og dataudveksling. Vigtige koncepter inkluderer:
- LAN (Local Area Network): Et netværk, der dækker et lille geografisk område, som et hjem eller kontor. 🏠
- WAN (Wide Area Network): Dækker et større geografisk område og forbinder flere LAN-netværk. 🌍
- Routere: Enheder, der videresender data mellem netværk og styrer trafik. 🚦
- Switches: Enheder, der forbinder enheder inden for samme netværk og styrer dataoverførsel. 🔌
IP-Adressering og Klasser A, B, C, D, E 📡
I konteksten af IP-adressering refererer klasserne A, B, C, D og E til forskellige metoder, der tidligere blev brugt til at fordele IP-adresser i internetprotokollen version 4 (IPv4). Disse klasser bestemte, hvordan IP-adresser blev tildelt til netværk af forskellig størrelse baseret på det første bitmønster:
-
Klasse A: IP-adresser fra 1.0.0.0 til 126.255.255.255. Dette netværk kan have millioner af værter, hvilket gør det ideelt til store organisationer. Den første byte bruges til netværksidentifikation, mens de resterende tre bytes bruges til værtsidentifikation.
-
Klasse B: IP-adresser fra 128.0.0.0 til 191.255.255.255. Klasse B-netværk har en mellemstor størrelse og kan understøtte tusinder af værter. De første to bytes identificerer netværket, mens de sidste to bytes identificerer værterne.
-
Klasse C: IP-adresser fra 192.0.0.0 til 223.255.255.255. Klasse C-netværk er designet til små organisationer og kan understøtte op til 254 værter. Her identificerer de første tre bytes netværket, og den sidste byte bruges til værtsidentifikation.
-
Klasse D: IP-adresser fra 224.0.0.0 til 239.255.255.255. Disse adresser anvendes primært til multicast, hvilket muliggør transmission af data til en gruppe af værter i stedet for en enkelt værtsadresse.
-
Klasse E: IP-adresser fra 240.0.0.0 til 255.255.255.255. Disse adresser er reserveret til eksperimentelle formål og er sjældent brugt i offentlige netværk.
Subnetmasker 🔑
En subnetmaske (subnet mask) er en 32-bit binær maske, der bruges sammen med en IP-adresse til at definere, hvilken del af IP-adressen der identificerer et givet subnet. Subnetmasken består normalt af en sekvens af bit, der starter med en række 1-taller (som repræsenterer netværksdelen af IP-adressen) efterfulgt af en række 0-taller (som repræsenterer værtsdelen af IP-adressen). For eksempel, en standard subnetmaske for et Klasse C-netværk er 255.255.255.0, hvilket betyder, at de første 24 bit bruges til netværksidentifikation.
Hosts 💻
I netværksterminologi refererer "host" til enhver enhed, der er forbundet til et netværk og kan sende og modtage data. Dette kan være en computer, server, printer, router eller enhver anden enhed, der har en unik IP-adresse og kan kommunikere inden for netværket. Hver host i et netværk skal have en unik IP-adresse for at undgå konflikter og sikre korrekt dataoverførsel.
Subnets 🗂️
Et subnet (eller undernet) er en logisk underinddeling af et større IP-netværk. Ved at opdele et netværk i mindre subnets muliggør man bedre administration samt forbedrer netværkets ydeevne og sikkerhed. Subnetting er processen med at opdele et netværk i disse mindre segmenter, hvilket gør det lettere at administrere IP-adresser og styre trafikstrømmen inden for netværket.
Fejlsøgning 🔧
Fejlsøgning involverer at finde og rette fejl i programmer eller systemer. Effektive teknikker inkluderer logning, debugging og systematiske tests. 📝
Udforsk mine andre projekter
Tag et kig på mine andre projekter for at se, hvad jeg ellers arbejder på! 🌐
Tak fordi du kiggede forbi! God fornøjelse med kodningen! 😄✨
God fornøjelse med kodningen! 😄✨